Borgmester blæser til kamp mod udenlandsk arbejdskraft: Det er ikke en menneskeret at få gjort rent og leveret mad til døren

Brøndbys borgmester, Maja Højgaard (S), er egentlig en glad, smilende og fredelig kvinde. Men da hun i Berlingske læste erhvervslivets svar på udfordringerne med integration på Vestegnen, blev hun »provokeret«. »Det er simpelthen en underkendelse af, hvor mange udfordringer, det skaber med både første- og andengenerationsindvandring,« lyder det fra borgmesteren, der taler på skuldrene af fordums tiders borgmestre fra den københavnske vestegn. Det handler om den udenlandske arbejdskraft, der i disse år strømmer til Danmark – og hvad den gør ved en kommune som Brøndby-borgmesterens. I 2025 er der ifølge tal fra Udlændinge- og integrationsministeriet 27.373 indvandrere, som har opholdt sig i Danmark under 5 år i Vestegns-kommunerne. En stor del af dem – knap 22.000 – rubriceres som »udenlandsk arbejdskraft« og »udenlandske studerende«. De store erhvervsorganisationer kalder det en succeshistorie og fremhæver milliardvæksten i samfundsøkonomien, men i Brøndby råber man vagt i gevær. Her ser man historien om 1960erne og 1970ernes gæstearbejdere gentage sig. Nu åbner Brøndbys borgmester en debat om, hvad samfundet, erhvervslivet og især de velstillede danskere så bruger den udenlandske arbejdskraft til i en tid, hvor arbejdskraft netop er en knap ressource. »Hvis vi mangler arbejdskraft, skulle vi så ikke diskutere, om det er en menneskeret at få bragt al sin mad til døren, hvis man ikke har et handicap, eller en funktionsnedsættelse?« spørger Maja Højgaard med en slet skjult henvisning til de overvejende udenlandske madbude: »Og er det virkelig meningen, at alle hvide danskere skal have gjort rent i deres eget hjem, hvis vi mangler rengøringspersonale til virksomheder og institutioner?« Det er særligt en udmelding fra Dansk Industri (DI), der har fået Brøndby-borgmesteren op af stolen. Her lød det blandt andet fra DIs politiske chef, Morten Høyer, at »der er opgaver, vi simpelthen ikke ville få udført, hvis vi ikke havde udlændinge i Danmark«. Men det giver Maja Højgaard ikke meget for: »Lige nu lukker toppen af Danmark øjnene og siger, at det kan vi løse med fattige udlændinge, der er villige til at gøre hvad som helst for et værdigt liv. Det er simpelthen for kynisk.« Hun mener, det er »provokerende«, når en organisation som Dansk Industri forsøger at adskille de integrationsudfordringer, som fortidens gæstearbejdere bragte med sig til særligt den københavnske vestegn med den arbejdskraft, der i øjeblikket hentes hertil netop på foranledning fra de store erhvervsorganisationer. »Det kommer til at betyde fuldstændig de samme udfordringer som i 70erne,« siger Maja Højgaard. Og mens Dansk Industri har mindet om, at de mennesker, der i disse år kommer hertil som udenlandsk arbejdskraft, skal rejse hjem igen, hvis konjunkturerne pludselig vender, så spørger fortidens udfordringer på Vestegnen. Fra nul til 11 modtageklasser I Brøndby begyndte det denne gang for alvor i 2023. Et nyt boligområde med privat udlejning af studie- og enfamilieboliger var netop blevet opført, og pludselig dukkede en stor gruppe børn op på den lokale skole. Mange af dem kom fra Nepal og Bangladesh, og deres forældre var kommet hertil som netop udenlandsk arbejdskraft. »De havde hørt, at der var gratis skole i Danmark, og derfor fandt de ud af at få afleveret deres børn nede på skolen,« siger Maja Højgaard. På den lokale skole – Brøndbyvester Skole – havde man i 2022 nul såkaldte modtageklasser, for børn, der kommer hertil uden at kunne tale dansk. I dag har man 11. Og den store tilstrømning udefra har betydning i et område, hvor man i forvejen har en høj population af især ikkevestlige indvandrere boende. For eksempel i folkeskolen: »Vi oplever forældre, der kommer fra en anden kultur, og som har den livsvigtige opgave at tjene penge, de kan sende hjem til deres meget fattige familier i for eksempel Nepal,« siger Maja Højgaard: »Og så kommer sådan noget som klassesammenhold, klasseråd og picnicture nederst i deres prioritering.« Desuden koster de medfølgende børn og ægtefæller på kommunens velfærdskonto. Det handler både om efterslæbet af sundhedspleje, tolkebistand og på familieområdet. For eksempel koster et barn i en modtageklasse op mod det dobbelte af et barn i en almindelig klasse. Intern uenighed i regeringen På Christiansborg forhandler regeringen i øjeblikket med sig selv om en aftale, der netop skal sikre mere udenlandsk arbejdskraft til landet. En bunden opgave fra regeringsgrundlaget. Og mens Venstre og særlig Moderaterne har talt for endnu mere fleksible ordninger for arbejdskraften, så er man blandt de socialdemokratiske ministre nu begyndt at tale med mere skeptiske tunger. I Brøndby har borgmesteren netop haft besøg af sine partifæller udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye for at give dem syn for sagen – og muligt skyts i de pågående forhandlinger. »Jeg oplever, at der på Christiansborg er et billede af, at de har lavet nogle regler, hvor det er højtuddannet, ressourcestærk arbejdskraft, der kommer hertil. Men det, vi oplever i praksis på Vestegnen, er, at folk kommer hertil på studieordninger og arbejder for platformsvirksomheder og på det uorganiserede arbejdsmarked,« siger Maja Højgaard. Hos både erhvervsorganisationer og på store dele af Christiansborg lyder argumentet for den udenlandske arbejdskraft i øjeblikket, at man har lært af fortidens integrationsudfordringer – blandt andet derfor er der indført stramninger for den udenlandske arbejdskraft i form af eksempelvis den udvidede beløbsordning, som betyder, at opholdstilladelsen bliver inddraget, hvis arbejdsløsheden i Danmark stiger. Værn hvor? Men Maja Højgaard har svært ved at se de store »værn« mod fortidens fejltagelser. »Der er jo ikke lavet noget værn imod at få meget fremmed arbejdskraft på én gang« Men hvis arbejdsløsheden stiger, så ryger de her mennesker jo hjem igen? »Hvis DI har ret i det, så har vi jo også bare spildt utrolig mange penge på at lave gode sociale indsatser. Jeg tror, det er mere realistisk, at mange af de mennesker vil blive« Hvorfor er det vigtigt, at de bliver integreret? Så får de vel netop får lyst til at blive? »Vi kaldte dem også gæstearbejdere i 70erne, men de tog jo ikke hjem igen. Vi er nødt til at behandle folk, som om de bliver. Når man lige er kommet hertil, er man åben for nye vaner. Får man først kedelige vaner, bliver de hængende, og så er det svært at komme ti år efter og sige, ‘hov, jamen du skulle da have lært dansk, og du skulle da have forstået, hvad en fagforening er, og dine børn skulle da også have gået til fodbold.’« Der er nok også nogle, der ville sige, at det da må være dejligt at få en masse nye borgere, som for eksempel kan blive sosu-assistenter, som samfundet mangler? »I forhold til resten af landet er Brøndby ret godt stillet med faglært personale,« siger Maja Højgaard og fortsætter: »Det er fair nok, at der er nogle nordsjællandske kommuner med boligpriser, der gør, at almindelige lønmodtagere ikke har råd til at bo hos dem, der er sultne efter den her type arbejdskraft. Men vi har sådan set masser af faglært arbejdskraft med sproglige udfordringer.« Vestegnsborgmestre 2.0 Ikke mindst S-borgmesterens eget parti har udlændingespørgsmålet martret gennem tiden. Og historisk har det netop været Vestegns-borgmestre før hende, der har ført an i debatten. Hun har derfor en klar opfordring til sine partifæller, når de netop nu forhandler om et nyt udspil på området: »Antal betyder noget. Vi kan sagtens integrere både nepalesere, iranere og alle mulige andre her på Vestegnen. Men vi kan ikke gøre det, hvis de kommer hundredvis ad gangen.« Så bør dit parti i de forhandlinger stå på, at der ikke skal komme mere udenlandsk arbejdskraft hertil? »Jeg håber i hvert fald, at de lander et sted, hvor der ikke behøver at komme mere arbejdskraft til Brøndby. Det er fair nok, hvis andre kommuner har brug for arbejdskraften udefra. Det har vi ikke. Vi har bare nogle boliger, som de flytter ind i.« https://www.berlingske.dk/politik/borgmester-blaeser-til-kamp-mod-udenlandsk-arbejdskraft-det-er-ikke-en